Assensvej 529

Ikke det lille hus på prærien, men et stykke jord Lars Jensen købte af Christian Nielsen og der byggede han et aftægtshus (en gammeldags privat pensionist bolig) for Mette og ham selv. Da de dør, bliver huset lejet ud i nogle år til Katrine og Rasmus Nielsen. Deres børn var voksne, og den yngste søn, Mogens, blev i 1951 konge til Fastelavnsridning.
Rasmus var skovarbejder; en meget flittig mand med begge ben på jorden.
Skovfoged Mengel havde et stort omrejsende træskeværk, som de kørte rundt og tærskede for folk. Kornet stod som regel i flotte hæs og ventede på at blive tærsket. Det var en Fordson traktor der kørte rundt med hele optoget.
Rasmus var den der lagde kornet i tærskeværket og var ellers første-mand. Dette var før mejetærskeren kom til. Når indhøstningen var overstået, var det tilbage til skoven for Rasmus.
Efter Rasmus Nielsen flytter til Millinge, overtager Diderik og Anna Jensen huset.
Som afløser for Rasmus Nielsen, var det Poul Rasmussen (vognmand), der overtog opgaverne i skoven og tærskeværk. Poul bor i bor i Søvænget og er nu blandt de ældste i Falsled. I skrivende stund, i 2011, er han desværre ikke længer blandt os.
Poul slæbte de store kævler (træstammer) ud fra skoven med Fordson’en.
Da Sonja og Svend Åge bliver gift  og overtager driften af Bjerghammergård, flytter Anna og Diderik Jensen over i det lille hus ved siden af, og bor der til deres dages ende.
Svend Åge arver med tiden huset, og sælger det til Helge Post som bor der sammen med sin kone og børn i nogle år.
De sælger huset videre til Else og Bendt Andersen, som har boet der i 14 år nu. Nu sker der ellers ting med det lille hus. Det får nærmest vokseværk, uden at det kan ses fra landevejen. Det blev bygget om til den bedste karakter og oser af hygge og komfort.
Bent var overingeniør ved Fyns Amts vejvæsen. Ved den første havneudvidelse i vores havn i 1982, nivilerede og tilrettelagde Bent det hele på plads. Else var uddannet lærer og sammen dyrkede de sejlsport. 
Else og Bendt er blandt vores venner. Da Bendt blev 70 år var vi til en dejlig frokost sammen med naboerne og to par fra Sandfjorden (Falen). Jeg var den sidste der forlod selskabet – så går man ikke glip af noget.