Assensvej 537

Min far fortalte at Kaptajn R.H. Andersen var den eneste af sømændene fra Falsled der nogen sinde havde rundet Kap Horn med sejlskib. Han ejede huset men var næsten aldrig hjemme. Den gang kunne en rejse tage et par år, eller mere.

Kaptajn Andersen have ni børn, og i huset boede der også en gammel bedstemor. Det var nogle friske dreng og de havde et haglgevær som de en gang rettet mod den gamle bedste og sagde ”nu skyder vi dig”. Bedste råbte ”de skyder mig, de skyder mig” så mange gange at deres papegøje også begyndte at skrige ”de skyder mig, de skyder mig”. Drengene sagde så ”vi begraver dig her haven så når om mange år du bliver fundet, tror de ved gud her ligger en gammel kriger”. BANG lød det fra geværet, og det blev pludselig så stille – men det var heldigvis en forbier. Til drengenes store forskrækkelse var der en patron i bøssen.

Jens, den ene af drengene, ejede den nu så omtalte gamle købmandsgård på Assensvej 518, hvor han havde cafe fra 1925 og tre år frem. Han var udlært bager og bagte nogle gode lagkager o.s.v. Caféen var et samlingssted for ungdommen (med øl til).

Efter cafedriften, sejlede han på Grønland som hovmester på det gode skib Umanak, i mange år. Han var en god fortæller og kom her i hjemmet når han holdt ferie hos sin bror, snedkermester Frederik Andersen, Helge Blom Andersens far.

En datter, Jenny blev gift med stationsforstanderen i Håstrup. Ingeborg blev gift med skotøjshandler Thogersen fra Glamsbjerg. Rasmus var ansat på Dalum Papirfabrik, var gift med Ellen, Hans Storms søster og de havde to børn, Kirsti (søster) og Rasmus. Jeg husker ikke flere af børnene.    

Da kaptajnen hold top med at sejle, købte han en lastbil og kørte fragt ture sammen sønne Rasmus.

 

Hans søn arvede efter ham, men det er hans søster Ella der boede der. Hun var alene og arbejdede i køkkenet på kroen. Ella var et fint og sirligt menneske, hun var meget glad for vores børn, hvad der var gensidigt.

Der var to lejligheder på ejendommen, med forskellige lejere gennem tiden. Torben Larsen fra Strandparken havde sin barndom og ungdom der i huset.

Mine forældre boede der et år, og den 9. april oplevede vi derfra. Den aften kom Jørgen Pedersen og købmand Nielsen for at se til os. En pæn tanke af dem for far var på rejse.