Assensvej 540 - 542,
Matrikel 8b
Dette hus er nok det mest fotograferede hus på Fyn, og her bor Jette og Peter
Bork.
Det er et meget smukt gammelt hvidt hus med stråtag, tre kviste, sort
bindingsværk og blå vinduer. Som nærmeste nabo ved jeg at der ofte holder bus
fra nær og fjern foran huset. Jette og Peter har med tiden fået skabt sig gode
kunstnernavne, hun som keramiker og han som kunstmaler. De deltager i alt hvad
der foregår omkring kunst i kommunen og meget mere. Peter er formand for
kunstforeningen og Jette laver bl.a. de flotte figurer og skåle der gives til
årets Falsledbo. Det er byens tidligere vindere der hvert år kårer Falsedboen.
Jettes far og mor købte huset i 1959 efter tømrer Hans og Ida Nielsen.
Ida var svensker og Hans Tømmer var Falsled-dreng og var bror til Johannes
Fisker. Hans og Ida havde tre døtre, og de var næsten selvforsynede med mad. De
havde en stor køkkenhave, masser af æbler og der var altid gris på stald. Høns,
duer og to bistader havde de også. Ida samlede kartofler hos landmændene om
efteråret, og hun fik hvert syvende spand som betaling for arbejdet. De store
kartofler blev kogt og givet til grisene.
Hans havde engang fået en so som fik 10 dejlige griser. Hans så frem til at
tjene rigtige penge, som bønderne gjorde, men da grisene blev store nok til at
sælg var de usælgelige. Dette var nok i 30’erne, og det var hårde tider. Grisen
blev slået ihjel, og en kan forestille sig hvad der sod på menuen det næste år.
Hans og Ida samlede også penge til deres alderdom, og de blev måske gemt under
madrassen. På grund af at mange personer ikke opgav sine sparepenge til skat, og
dermed skattet af dem, men gemte dem derhjemme, besluttet skat at lave en
pengeombytning i 1950. Over natten blev de gamle pengesedler pludselig
værdiløse. Dette kom bag på Hans og Ida, som så mange andre. Deres hård
opsparede penge var nu ikke vært papiret de var trykket på. Hans blev så vred at
han købte en fladbundet pram med motor for de penge der stod på bankbogen, og
var bogført til skat.
I
gamle dage hørte det også 4 tdl. land til ejendommen og de lå oppe på Hesbjerg –
i de ”fire verdenshjørne”.