Assensvej 544
Sådan gik det til at der blev købmandsbutik i nr. 544:
En fortælling fra min far, og han fra sin far, og mig til vores søn Per
Jørgen Bonde Abiltoft ville være selvstændig, han var ellers kommis, ansat på kroen for at drive butikken.
En forretning var til salgs ind af Midtfyn til og Jørgen får Hans Jørgen Andersen Rønnemoselund til at køre for sig, med hest og vogn. Da de når ned af Stedlangsgyden, mellem Jordløse og Trunderup, siger Hans Jørgen ” Du er så tavs Jørgen. Hør nu her, lad os vende om og så laver du butik derhjemme. Jeg lover dig, at vi altid vil handle hos dig og mange vil blive glade, som du og jeg”. En god og solid butik blev det, fra omkring 1900 til 1980. Det blev datteren Sara der drev butikken videre. De sidste år var drøje at komme igennem for det gik stødt tilbage med salget – de nye tider.
Sara’s mor, Marie, blev jeg tit passet af. Den 9. april 1940 sad jeg sammen med hende og talte flyvemaskiner der kom flyvende ind over Hellenæsbugten.
Marie var søderjyde og sagde ”flere fløde” og så havde hun hårpisk, en flettet hestehale. Som barn ser og husker man mange pudsige ting.
Min mor og Sara var gode veninder alle dage. De holdt avis sammen og hver dag gik far hen til Sara med den, og de to delte en øl sammen. Da far blev for gammel var det Sara’s tur til at komme og bytte avis. Hun kom kl. 11, og da var avisen læst og hvad der skulle diskuteres var understreget. Når avisen blev gået igennem fik de tre et par øl sammen. Det var tit jeg fik et ærinde hertil på den tid. Ja øl, der blev drukket meget øl på stengærdet, lidt op af markvejen.
På bænken i butikken var der kun få udvalgte der måtte hygge sig. Det var forbeholdt de faste kunder at være velkommen til at slå en sludder af og slappe af på den gamle bænk.
Sara’s eneste slægtning var hendes søster Lise og de to piger holdt utroligt meget af hinanden. Lise boede i Nyborg med sin Valdemar. Jeg kørte Sara for hendes sidste tur til Nyborg. På dette tidspunkt var hun meget syg og døde nogle få måneder efter. Et stort kapitel var slut. Bænken fra butikken samt et dejligt maleri af Th. Knudsen fra Faaborg, arvede jeg efter alting var slut.
Sara og Lises forældres gravsted er bevaret på Svanninge kirkegård.
Huset er nu bygget helt om og Beth Quistgaard og Irene flyttet hertil fra Egelyst og boede til leje i nogle år. Henning Jørgensen ejer huset nu og Lone og Svend Iversen bor der. Når jeg går på tur hen ad vejen sammen med min rollator åbner Svend vinduet og slår en sludder af og Lone lytter tit med.