Landevejen 103.

Nu til naboen, Per Knot Pedersen’s hus, som har den samme smukke beliggenhed som Egelyst. Han er over 50 år og bor alene. Vi, Inge og jeg var med til hans 50 års fødselsdag. Per købte huset af sin mor, som døde for nogle år siden.

Hans mor og far, Edith og Peder ”Tømrer”, havde seks børn; tre piger og tre drenge.

Lissi, den ældste, har været en del syg, hvorimod de fem andre, har der altid været fest og glæde over. Børnene hjalp altid til og var meget flittige i marken

To af døtrene, Lene og Kirsten kom altid syngende, og for et par år siden besøgte de os og havde dejlig hjemmebag med.   

Peder der var Falsled-dreng, tjente først ved landbruget i Horne, og kom derefter i tømrerlære. Han var, blandt meget andet, med til at bygge Faldsled Kirke, der blev indviet 1932. Et helt andet byggeri, Anton Petersens tobakslade i Jordløse, til tørring af dansk tobak under og efter krigen, var han også med at bygge. Han kørte en tid til Odense på knallert for at bygge huse for bygmester Kock - det gav mange penge, så efter en tid kunne han købe en bil, en Renault CV 4.

Peder arbejdede også en periode hos min svigerfar i Haarby. Der havde alle svendene kendenavne. Peder hed Falsled-Pedersen. Der var en fra Jordløse, han hed Kragen, fordi han kørte på knallert med sort regnfrakke, og så fremdeles.

Edith kom fra Køng, og var som mange andre i byen en dygtig husmor. Det kunne godt være svært at få pengene til at slå til, når der var mange munde der skulle mættes. Ind imellem havde hun arbejde på kroen og andre steder, når det kneb.

Jeg har altid beundret Edith. Hun var altid glad, men kunne blive rigtig gal i hovedet, når ungerne drillede.

Engang Per løb over i marken til mig, uden at se sig for, skal jeg love der faldt brænde ned. Selv dengang var der meget trafik på landvejen. Dog ikke med de hastigheder, som der køres med nu.