Ryehuset, huset i svinget ind til Damsbo skoven

Lad mig begynde med Ryehuset, der ligger smukt i skovbrynet med mark, eng og stranden, som nærmeste nabo. Her boede de skønne mennesker, Thorvald og Vendla Rasmussen. Vendla var godt ved magt. Thorvald var slank og lidt over middel i højden. Han var meget stærk, det var muskler det hele. Som ung havde han været møllerkusk, så de 100 kg. for ham, var som en leg at bære.

Han kunne råbe meget højt, i en god diskussion. På vej til sit arbejde i Damsboskoven, var der nogle gange han mødte en mand der ikke ville sige ”god morgen”. Da kørte Thorvald op på siden af ham og skreg af al sine lungers kraft ”Godmorgen” og manden glemte aldrig at sige ”god morgen” efter dette chok.

En anden gang i skoven, skulle en stor bøg fældes. Mens Thorvald huggede for, kom skovfoged Hansen, og ville irettesætte; ”Den falder forkert. T.R. Den ryger lige over i Planteskolen”. Thorvald råbte tilbage ”Flyt dig, ellers hugger jeg benene af dig!” Bøgen faldt lige ned i Planteskolen, som skovfogeden havde forudset.

Jeg kom meget i Ryehuset, det var et hyggeligt sted at besøge. Vendla sad for det meste på brændekassen og lyttede og rystede på hovedet. Jeg arbejdede inde i marken og Thorvald hjalp ofte til med lettere ting, han var trods alt efterhånden oppe i årene.

Han var en god skakspiller og samlingsstedet for spillerne var kroen. Han var også god til at spillede dilettant, for han talte så alle kunne høre ham. På scenen foretrak han helst at spille godsejerroller. Thorvald var også med i Falsled Sangforening.

Han var også hjemmeslagter og husmødrene var meget tilfredse med ham som sin slagter, så sirlig og behagelig som han var. Under krigen kørte han kødtur, med en lille islænder hest spændt for vognen. Det blev ingen succes, da der var fire andre slagtere om budet.

Thorvald og Vendla havde tre børn; Ejner Ellen og Kirsten.

Jeg har stadig god kontakt med Knud Erik, det ældste barnebarn. Han har en søn der opkaldet efter sin oldefar, Thorvald.

Når jeg skriver at Vendla var kraftig, skyldes det at hun på et tidspunkt fødte trillinger, som alle desværre døde. Efter denne graviditet fik hun vrøvl med stofskiftet, som blev alt for lavt.

Thorvald og Vendla dør begge 82 år gamle. Datteren Kirsten, bliver boende en tid i huset, men rejser så til en ven på Nordfyn.

Det er nu statsskovridder Søren Strandgård, der ejer huset og har moderniseret det fra

A til Z.