FORSIDE BEBOBERFORENING BYFEST ERHVERV FORENINGER HISTORIE HAVN BEGIVENHEDER

Forord af Verner Storm Hansen

Ikke for at efterabe, men for at følge op på Rasmus Storms’ (1883 – 1983) fortælling om huse, marker, mennesker o.s.v. i Falsled fra 1934, hvor jeg blev født og til dato.
Hele mit liv har jeg boet i Falsled, dog har jeg tjent uden for øen; på Jylland og Sjælland, som ganske ung.

 

Ryehuset, huset i svinget ind til Damsbo skoven

Lad mig begynde med Ryehuset, der ligger smukt i skovbrynet med mark, eng og stranden, som nærmeste nabo. Her boede de skønne mennesker, Thorvald og Vendla Rasmussen.

Læs resten af teksten her: Ryehuset

 

Egelyst, Landevejen 101

100m fra Ryehuset ligger Egelyst, på modsatte side af landevejen. Et meget smukt hus med stor have, og nabo til skovens ældgamle træer. Omkring ejendommen står der nu ca. 25 store bøg og eg træer. Desværre blev der fældet en del træer for 40 år siden, men dem der står tilbage, er et øjesyn værd.

Læs resten af teksten her: Egelyst

 

Landevejen 103.

Nu til naboen, Per Knot Pedersen’s hus, som har den samme smukke beliggenhed som Egelyst. Han er over 50 år og bor alene. Vi, Inge og jeg var med til hans 50 års fødselsdag. Per købte huset af sin mor, som døde for nogle år siden.

Læs resten af teksten her: Landevejen 103

Hattebækhuset, Landevejen 105

Her boede Jørgen Jørgensen og hans søster, Johanne, meget tilbagetrukne mennesker der passede sig selv og var nøjsomme. Alligevel husker jeg da Mogens Andreasen fra Skjoldgaarden, og jeg gik fastelavn, var Hattebækhuset det sted som bajads (de udklædte) hvor en fik mest til bøssen. 25 øre til hver, i en tid hvor 10 øre ellers var det almindelige. Der var et sted hvor døren tit var låst, og det var henne hos Hans og Ida i Matrikel 8b. 

Læs hele teksten her: Hattebæhuset

 

Assensvej 560

Karl Jensen bor i det, der startet som kun et baghus, og sælger det til Eva og Christian Hansen.  Ægteparret kom fra Odense, hvor de havde en blomsterforretning, og da Inge og jeg blev gift, var Inges brudebuket fra Christian Hansen.

Læs resten af teksten her: Assensvej 560

 

Assensvej 559

Her boede Karl Jensen ”den lille mand”, han var lille og vigtig, men en dygtig arbejdsmand.

Han køber så grunden på den anden side af landevejene og der bygger han et meget lille hus. Da folk bemærket størrelsen sagde han ”det er sgu kun baghuset, bare vent og se...” derved blev det. Da det lille hus er færdig, sælger han nr. 599 til citymanden og flytter selv over i ”baghuset”

Karl byggede også Bjergkammer nr. 2. Materialerne var fra nedbrydningen af en mindre staldbygnings længe på Assensvej 534.

Læs resten af teksten her: Assensvej 559

Assensvej 551

Forbi vejen til Bjerkammer, hen til det lille hus i svinget, bor Kirsten og Kurt.

Inden Kirsten og Kurt, har kun Katrine og Johannes Nielsen, nogle hyggelige mennesker, boet på ejendommen.

Johannes var oprindelig skovarbejder i Damsboskoven, men slog sig senere på fiskeriet, noget han havde et rigtig godt tag på. Han kunne nærmest føle hvor ålene var. Når der blev stanget efter ål (med lysterstange, som man spiddede ålen med) på isen, gik folk tit efter Johannes - han vidste jo hvor ålen befandt sig. Johannes flyttede sig til et andet sted og lavede et nyt hul hvor han så kunne være alene.

Læs resten af teksten her: Assensvej 551

Assensvej 543, Peters Minde

Her boede Marie Hansen og hun havde sin fætter, Han Peter Bonde, som for mig var meget anderledes, boende hos sig.

Marie var min familie så hun kom en del her hos min farmor. Hun var så beskeden og sagde ofte ”bare en lille bitte”.

Der er 3,5 tdl. land til Peters Minde. 1,5 tdl. agerjord der er plantet til, og 2 tdl. eng der nu er groet til med siv og stær.

Læs resten af teksten her: Assensvej 543, Peters Minde

Assensvej 546, Skipperhuset

Skipperhuset ligger på jord fra Birkelygård og her var Rasmus Storm født.

Her boede Line og hende mand Hans Christian Jensen. Det var Line der havde fragttur, Falsled – Faaborg og hun gik med en barnevogn, der havde noget mindre kapacitet end nutidens fragtmands biler. I sin barnevogn fragtet hun varer frem og tilbage til skomager, apoteket, brugsen og så videre. Det kunne være en drøj tur, men også en god tur som hun gik to gange hver uge.

Læs resten af teksten her: Assensvej 546, Skipperhuet

 

Assensvej 544

Sådan gik det til at der blev købmandsbutik i nr. 544:En fortælling fra min far, og han fra sin far, og mig til vores søn Per

Jørgen Bonde Abiltoft ville være selvstændig, han var ellers kommis, ansat på kroen for at drive butikken.  

Læs resten af teksten her: Assensvej 544

 

Assensvej 537

Min far fortalte at Kaptajn R.H. Andersen var den eneste af sømændene fra Falsled der nogen sinde havde rundet Kap Horn med sejlskib. Han ejede huset men var næsten aldrig hjemme. Den gang kunne en rejse tage et par år, eller mere.

Læs hele teksten her: Assensvej 537

Assensvej 537

Assensvej 535

Nabo til kaptajn Andersen var styrmand Marius Madsen.

Han fortalte han havde prøvet at blive reddet i land med redningsstol i den skotske brænding da skibet han havde hyre på, gik tabt. Vi spurgte ”hvad var det første du gjorde, da du kom i land?”  ”Jeg tømte mine træskostøvler for vand” kom det tørt fra ham. Måske sagde han også et stille tak?

Læs hele teksten her: Assensvej 535

Assensvej 535

Assensvej 540 - 542, Matrikel 8b

Dette hus er nok det mest fotograferede hus på Fyn, og her bor Jette og Peter Bork.

Det er et meget smukt gammelt hvidt hus med stråtag, tre kviste, sort bindingsværk og blå vinduer. Som nærmeste nabo ved jeg at der ofte holder bus fra nær og fjern foran huset. Jette og Peter har med tiden fået skabt sig gode kunstnernavne, hun som keramiker og han som kunstmaler. De deltager i alt hvad der foregår omkring kunst i kommunen og meget mere.

Læs resten af teksten her: Assensvej 540 - 542, Martrikel 8b

Assensvej 540-542 Martrikel 8b

Assensvej 538, Vesterled

Undertegnedes farfar byggede huset i 1911, på en udstykning fra Birkelygård, min farmors fødehjem. I 1952 flytter min far og mor ind i huset og boede der sammen med farmor til hendes død i 1959.

Inge og jeg overtager Vesterled først i 70’erne, men flytter ikke ind før i 1992.

Læs resten af teksten her: Assensvej 538 - Vesterled

Assensvej 538 - Vesterled

Assensvej 533

Maskinmester Skov med frue boede der fra 1920. Huset ligger på en skøn plet midt i naturen med flot udsyn over markerne og Bjergkammer.

Jeg har skrevet om kaptajnen og styrmanden, så nu lidt om maskinmesteren. Han var en statelig herre, høj slank og kultiveret. Han kone var derimod ikke så høj, men sjusket med sig selv på sine gamle dage.

Læs resten af teksten her: Assensvej 533

Assensvej 531, Bjerghammergård

Her kender jeg til fem generationer, fra nutiden og tilbage i tid, som følger; 1. Kristina og Michael. 2. Gitte, deres mor. 3. Svend Åge Jensen, Gittes far. 4. Diderik Jensen, hans far. 5. Mette, Dideriks mor.

Læs resten af teksten her: Assensvej 531

Assensvej 529

Ikke det lille hus på prærien, men et stykke jord Lars Jensen købte af Christian Nielsen og der byggede han et aftægtshus (en gammeldags privat pensionist bolig) for Mette og ham selv.

Læs resten af teksten her: Assensvej 529

   
     
© 2010  FALSLED BEBOERFORENING